det her lyder så ynkeligt, så opmærksomheds søgende, men det er rigtigt. jeg savner så få personer, men dem jeg savner kan til-gengæld også få mig til at græde i flere timer. nogle gange tænker jeg på om dem jeg savner, savner mig, bare tænker på mig, eller er jeg bare glemt når jeg ikke er der til t irritere dem?
ser de frem til at se mig igen, eller er det kun mig.
jeg ville ønske jeg kunne læse tanker, kigge på dem og se om de savner mig, kigge på dem og se om de tænker om mig som jeg tænker om dem!
jeg ville ønske jeg var en flue på væggen, bare at kunne høre hvad de siger om mig når jeg går, høre om de egentlig snakker om mig, om de siger pæne eller grimme ting og om de siger det samme som mig!
men alt dette er ting jeg aldrig for svar på, alt dette ligger til den enkelte person og en anden demention!
jeg håber bare ikke jeg mister dem, for jeg ved de aldrig vil miste mig, selv hvis det ligner det, vil jeg aldrig stoppe med at tænke på dem og holde af dem i sidste ende !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar